En hjemmeside til en behandler som dig er utrolig vigtig, fordi din hjemmeside er det førstehåndsindtryk mange vil få af dig som behandler. Det er afgørende for om dine besøgende på hjemmesiden bliver dine klienter eller ikke. I dine øjne ser en hjemmeside måske enten flot eller ikke flot ud, men der er så meget mere i det end blot det.

Vil du af en eller anden grund stadig gerne lave din egen hjemmeside, så fair nok… hvis jeg ikke kan tale dig fra det, så kan jeg prøve at hjælpe dig lidt her. 🙂

Tekst til din hjemmeside

Mange der besøger din hjemmeside er til en start ret ligeglade med dig, dine tanker eller, hvad du synes. Det der er vigtigt for dine besøgende er, hvad du kan gøre for dem. Derfor er det vigtigt at du fortæller dem det. Her er nogle eksempler på spørgsmål du kan stille dig selv…

  • Hvad kan du gøre for din klient?
  • Hvordan kan du hjælpe din klient?
  • Hvilken service kan du tilbyde din klient?

Når du skriver din tekst, så skriv til din klient som hvis du skriver til en person, fortæl dem hvad du kan gøre for dem og hvad du kan hjælpe dem med, hvordan deres forløb vil være osv. Her er et eksempel

Når klienten starter hos mig vil der være fokus på det hele menneske. Klienten vil blive guidet….

Når du starter hos mig vil du blive mødt og set som det hele menneske den du er. Du vil blive guidet….

Skriv også i mindre bidder med store overskrifter. Hvis du er i tvivl så google dig frem og kig rundt på nogle af de hjemmesider jeg har lavet.

Billeder til din hjemmeside

Det første der skal fremgå visuelt på din hjemmeside er, hvad din hjemmesiden handler om. Hvis du behandler på en briks, så brug et billede med en person på en briks, der får en behandling af dig. Så kan dine besøgende lynhurtigt se, hvad det er, hvordan omgivelserne er, hvad din praksis handler om og måske endda se dig som behandler. Har du en video i god kvalitet? – endnu bedre!

behandler hjemmeside

Du ved godt hvordan behandlerrummet ser ud og, hvordan du selv ser ud, men nej, 2 billeder er ikke nok. Din hjemmeside handler om din praksis som behandler, så fyld derfor din hjemmeside ud med billeder, der viser din praksis og understøtter det du skriver om i dine tekster.

Call to action

Call to action er hvor du på en af flere måder fortæller dine besøgende “Hey, få en tid med det samme, tryk her”. Hvis du har en hjemmeside som behandler er der god chance for at du også gerne vil have klienter igennem den. Så hjælp dine besøgende til nemt at booke en tid hos dig.

Når du har skrevet en god tekst og indsat et super flot billede, så tilføj en knap hvor der evt. Står “book tid” … i andre tilfælde kunne det være “læs mere” som vil føre til din behandlingsside og derfra vil du så føre dem til “book tid”. Alle veje fører til Rom og dit Rom er at de booker en tid hos dig 🙂 

behandler hjemmeside call to action knap

Book tid online på din hjemmeside

Hvis du nøjes med at have en Email stående eller en kontaktformular fremfor online booking, så kan det tage tid at skrive frem og tilbage og måske vender du først tilbage dagen efter og så er løbet måske kørt.

behandler online booking

Der er besøg på din hjemmeside, de ser din side og vil gerne have en tid, det skal bare kunne ske med det samme igennem den. Her vil jeg klart anbefale terapeutbooking.dk og sørg for at integrere det direkte i din side i stedet for at linke over til deres hjemmeside.

Held og lykke med din hjemmeside 🙂

Og så lige lidt til SEO – Hjemmeside til behandler.