At være en god far? Jeg er skide bange for ikke at være en god far for mit barn, ikke at få en følses messig connection til mit barn ligesom jeg ikke havde til min far. Jeg kan se hvordan jeg måske allerede er passiv nogle gange og ikke interegere med Noah på samme måde som Marie gør. Hun er virkelig god til det, hvilke er mega dejligt og fedt.
Det kommer lidt bag på mig, for jeg troede egentligt jeg ville være en god far og have følelsen af det, jeg var nærmest sikker på det!
Jeg er måske bare mere stille, men forhåbenligt meget nerværende… jeg håber vært fald han kan mærke det. For jeg vil så gerne være en god far for ham og give ham en god rolle model og fader figur.
Jeg kan mærke at det er godt for mig at skrive de her ting, det får ligesom plads og lov til at komme ud. Jeg kan også mærke følelserne imens jeg skriver det, den ked af det hed som f.eks er forbundet med det. Jeg ville egentligt ønske at det var ligeså let for mig at sige tingende som det var at skrive, for så kunne jeg bare sige det til f.eks Marie, men det er skide svært for mig at sige det til en person fordi jeg ligesom ikke får fred i hovedet til at få det ud, det er nok bare mig selv der bræmser mig.
Seneste kommentarer